Kaffe er ikke bare god til desserten. Med kaffedrikken affogato kan den også spille en helt fantastisk hovedrolle. Her får du opskriften.

Den består helt enkelt af en kugle is, som druknes i kaffen. Hurtig at lave, og superlækkert!

I Italien laves affogato med espresso, men den smager mindst lige så godt med almindelig filterkaffe, gerne af en mørkristet type. Dosér kaffen som normalt, altså 60 gram kaffe per liter vand.

Opskrift på affogato

Opskriften giver to portioner, eventuelt én stor kaffesmoothie.

Ingredienser:

• 4 cl kaffe

• 1 kugle is

Fremgangsmåde

• Bryg kaffe på almindelig vis. Brug gerne en mørkristet kaffe for en stærkere smag.

• Læg en kugle is i et glas.

• Hæld kaffen over.

• Drys lidt revet chokolade over inden servering.

Tre tips

Hvis du skal lave affogato til mange, er det en god idé at forberede iskuglerne på forhånd. Læg dem i glassene og sæt glassene i fryseren, så isen holder sig frossen. At den bliver endnu koldere betyder bare, at iskuglen er længere tid om at smelte helt.

Selv om affogato helst skal serveres med stærk kaffe, bør du stadig holde dig til 60 gram kaffe (6 måleskeer à 10 gram) per liter. Overdosering giver en bitter smag. Brug hellere en mørkristet filterkaffe for at opnå den stærke smag. Her kan du læse alt om, hvordan du brygger perfekt kaffe

I den originale affogato-opskrift bruges vaniljeis. Du kan dog bruge andre typer is. Vælg din favorit og prøv selv!